Illustration ~ Tegninger, skitser, piktogrammer, illustrationer mm.
En god og præcis illustration siger mere en 1000 ord. eller var det et billede? Pyt.. Jeg laver primært vector illustrationer. Her finder du et udpluk af dem. Der er også lidt andet godt imellem.
Piktogrammer mg50

Her er nogle fine piktogrammer jeg har lavet til MG50. De bliver brugt til at illustrere rengøring, internet, kantine, kontorhotel, kursus lokaler, lounge område, massage, mådelokaler, motionsrum, poolbord, printer og toilet. Det var en sjov tid i MG50. Jeg savner mange af de flinke mennesker der holdt til derovre. Du kan se piktogrammerne i større størrelse her. Og her ligger en pdf med toilet piktogrammet i vector. Det må du gerne bruge hvis du har lyst. Jeg har en lumsk plan om at lave en A2 plakat med nogle af dem.. en dag.
Ansøgning Thomas

En gang i maj04 hjalp jeg Thomas med at lave layout på hans ansøgning til Kaospiloterne. Thomas blev desværre ikke optaget ovre ved piloterne, men jeg syntes da at han fik en fin ansøgning. De er nu også nogle værre nogle de Poppiloter. :-) De laver nogle fede arrangementer og projekter en gang imellem. De har bare gang i lidt for mange sanglege og skøre påhit til min smag. Nu hvor vi lige har fat i thomas, så laver han nogle ret spændende ting ind i mellem. Tag ind på hans website og se hvad han går og tøffer rundt med.
Digitally imported

For lang tid siden var der en logo konkurrence på Diditally Imported Radio. Jeg havde ikke helt haft tid til at deltage, for jeg arbejdede lidt meget igennem optil konkurrencens slut. Det var jeg lidt træt af, men så udsatte den kære DJ Ari deadlinen for layoutforslag. Jeg flækkede noget sammen på to aftener, og det endte med at jeg vandt konkurrencen. Ham russeren har dog ikke brugt det til noget endnu. Den dumme bandit. Du se en lille smugle fra et af mit blå logo forslag lige her. Det indeholder forskellige logoer og nogle t-shirt prøver.
Frontløbernes Respektdiplomer

I 2002 var jeg i den uheldige situation at jeg skulle aftjene min værnepligt. Jeg valgte at blive militærnægter, så jeg kunne lave noget andet end grave huller i jorden. Jeg blev udstationeret ved Frontløberne, her inde i mejlgade i Århus. Frontløberne er et ungdomskultur og projekt-hus. Sjov beskrivelse, og man forstår det først når man oplever nogle af de arrangementer de laver. Til deres arrangementer og andre ting, er der en masse mennesker der hjælper til. Disse flinke folk får et respekt diplom, hvis de har gjort noget særligt for Frontløberne eller et projekt. Her kan du se et af disse diplomer. Det tager sig ud ad H til på skærmen, men ser kanon fedt ud på tryk.
AF Viborg

Arbejdsformidlingen i Viborg udsender en gang i kvartalet et PDF nyhedsbrev med.. ja nyheder. Dertil har jeg/Novicell for IntraTeam lavet nogle illustrationer. De gæve gutter ved WildSide designer nyhedsbrevene og klasker illustrationerne ind. Her ligger nogle forslellige nyhedsbreve og lidt skitser. - Så kan man også se hvordan jeg arbejder med en illustrations opgave. Smart ikke :)
Landy Round The World Postkort

Her er et klip-og-klister postkort jeg har lavet til Morten P. Det skulle bruges til en invitation.Jeg har minsanten også lavet hans logo. Se her
Blandet godt fra havet

Jeg har også lavet mange andre illustrationer. Her ligger lidt blandet halløj. Primært små tegninger og så wiiiiidere

